Velkommen

Her kan du læse om goderne ved at bo i Sønderho

”Vi blev modtaget med åbne arme. Folk vidste hvornår vi kom, og de kom og sagde velkommen, og Borgerforeningen kom med en blomst. Alle sådanne små ting, der indikerede, at det er ikke lige meget, om I er her eller ej, og vi vil jer gerne”.

Sofie Exner Koch (tilflytter)


”Det er komisk, at man siger, at man flytter ud for at få ro og fred. Men her, altså, man føler, at der sker noget hele tiden. Vi har alle noget til fælles, udover en ambition om at bære denne landsby”.

Sissel Nathalie Holse (tilflytter)


”Bakskuld er Sønderhos børnehus. Huset er fødekæden for de unge familier, vi godt vil have hertil”.

Marius Nielsen (tidl. Viceborgmester på Fanø)


”Da vi fik børn, var det ligesom at prioriteringen rykkede sig. Her kunne man få en have og et lille nært samfund. Det er meget anderledes end at bo i København”.

Frederik Rydahl Brink (tilflytter)