Den største aha-oplevelse for mig ift. det her med at flytte hjem til Fanø og til Sønderho efter 15 år ude kom en påske-formiddag, da mine drenge proklamerede, at nu gik de ned til Marinus.
De var godt nok ikke mere end tobak for en skilling – og helt instinktivt kom bekymrings-forælderen op i mig. Der kunne jo gå alt muligt og umuligt galt! Heldigvis nåede jeg at nappe det i opløbet – hvis de havde mod på det (og det havde de jo åbenlyst!), så skulle de da have lov til at prøve det af.
Så jeg foregav at være cool, lod dem liste ud af indkørselen, så dem dreje om hjørnet – og så listede jeg ellers efter op til hjørnet og kiggede efter dem hele vejen ind ad Strandvejen og ned til Tove og Marinus. Ingen problemer, de klarede de naturligvis så let som ingenting.
Så ringede jeg kort til Tove, aftaler på plads osv. – og så fik jeg ellers først mine drenge hjem hen under aften, godt trætte og beskidte.
Sådan var min egen opvækst også – og sådan skal et børneliv være: trygt og sikkert, præget af nærvær og tillid. Det er en af de helt store kvaliteter, Sønderho kan tilbyde!
Christian Lorentzen, far til Kasper og Thomas