Bakskuld er Sønderhos børnehus. Den startede for 20 år siden som et forældre initiativ, men fungerer nu som en del af Odden, som er den kommunale børnehave/vuggestue i Nordby.
Den gamle skole i Sønderho midt i klitterne i gåafstand til stranden danner rammen for denne lille institution.
Gruppen er aldersintegreret, og der er pt. 17 børn i gruppen.
Der er ingen hegn, men børnene lærer hurtigt, at man ikke må gå længere væk, end at man altid kan se huset. Her følger børnene årets og naturens gang på tæt hold som en lille søskendeflok. De store inspirerer og hjælper de små, og de små lærer af de store. Dagligdagen er præget af struktur og ro, og de ansatte lægger vægt på kreativitet, sang, aktiviteter med udgangspunkt i naturen, samt den frie leg. Der er tilknyttet en naturvejleder, som kigger forbi flere gange i løbet af året til stor glæde for børnene.
Det er en lille gruppe børn, men det gør også at der er tid og nærvær til det enkelte barn og til at udvikle relationerne både mellem børn og voksne.
I løbet af året samarbejdes der med Odden om blandt andet til Fastelavnsfest, høstfest, julearrangementer m.m.
I ferierne passes Bakskuldbørnene af Bakskulds personale, men i Odden. Det sidste år inden skolestart følger de alderssvarende børn fra Odden, Bakskuld og Fanø Børnehave et fælles førskoleforløb, så de lærer deres kommende klassekammerater at kende.
På Fanø er der i øvrigt mange andre muligheder på dagpasningsområdet. Kommunen prioriterer, at der skal være både dagpleje, en lille institution, en stor institution, men også landets højeste tilskud til hjemmepasning.
Se mere på kommunens hjemmeside under Odden.
Lidt om at være Bakskuldbarn.
Vi vil gerne fortælle lidt om hvordan vi har oplevet at være Bakskuldbarn.
Bakskuld har for os betydet meget. Den har spillet en stor rolle i forhold til, hvordan vi har udviklet os. I Bakskuld lærer man at tage imod alle og, at der altid er plads til flere. Vi lærer at omgås hinanden, trods vi er meget forskellige, og det gør, at vi kan fungerer sammen med mange forskellige mennesker. Vi har lært, at det ikke altid er det bedste at tilpasse sig i en bestemt gruppe, man skal hellere kunne snakke med flere forskellige. Der var frihed til at være os selv, der var ikke noget pres om hvordan vi skulle være, for at vi kunne passe ind i den ene eller anden gruppe. Noget af det vi husker tydeligst er pædagogerne. De gav os plads, og kendte os bedre end de fleste, fordi vi var så få. De havde tid og overskud til alle.
De gav os også lov til personlig udfoldelse. Fx at der var et barn, der altid havde et kæmpe glas karrysild stående eller en anden, der havde makrel på tube. Vi var meget tæt knyttet til pædagogerne, så tætte, at Elin en dag kom til at kalde en af dem for mor og fik et kæmpe knus.
Noget andet af det vi husker bedst er hverdagen, hvor vi bare legede. Vi legede så meget vi kunne både inde og ude. Det vi bedst kunne lide, var at lege ude i den fri natur. Der er ikke noget hegn, men en regel der siger, at man kun må bevæge sig så langt væk, at man stadig kan se bakskuld. Det brugte vi meget. Vi legede i klitterne i alt slags vejr, gik lange ture til børsen og hønen. Når det var sommer fik vi somme tider is.
Vi gik sammen i brugsen, og købte ind, til maddage. Vi fik lov til at sy på symaskine, og var altid i gang med en masse små kreative projekter. Da vi så startede i skolen, ville vi gerne lære de andre bedre at kende, ingen af os har oplevet nogen problemer med ikke at passe ind socialt eller fagligt. Isabella Exner udtaler. “ At have gået i bakskuld har ikke forhindret mig i at medvirke socialt i nogen sammenhæng, heller ikke da jeg skulle starte som den eneste derfra, på Fanø skole. Tværtimod. I bakskuld lærer man at omgås andre og tage imod dem. Derimod mødte jeg flere elever og lærer der havde behov for at pointere at jeg ikke kom fra Nordby, og det var ikke nemt at tage imod.” Det kan vi andre også genkende i vores skolegang. Der skal tit lige falde en kommentar om, at det er jo fordi vi er fra Sønderho. Ud over det er vi ikke anderledes socialt eller fagligt end andre i klassen. Bakskuld har bare givet os en stor forståelse for forskelligheder.
Hilsen Elin, Ingrid og en masse andre Bakskuldbørn.
